Svebøllejættestuen

Dagbladet Politiken meddelte d. 23. marts 2007:
Jættestuer sættes i stand

“Svebøllejættestuen”, der i foråret 2008 blev undersøgt og istandsat af Nationalmuseet og Kulturarvstyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs hvad Nationalmuseet skriver om højen og se flere billeder
klik her:  Svebølle Jættestuen

FP

Udgivet i Oldtidsfund, Svebølle | Skriv en kommentar

Pokalbrag på Svebølle Stadion

Med kun 3 points efter 8 turneringskampe var der sikkert ikke mange, der havde troet, at Svebølles 2. divisionshold skulle få FC Nordsjællands superligahold i knæ. FC Nordsjælland der pt. er danske mestre, og som deltager i dette års Champions League. Men det var tilfældet i den DBU pokalkamp (3. runde), der blev spillet på Svebølle Stadion d. 25. sept. 2012.  Stillingen efter ordinær spilletids ophør var 1 – 1, og FC Nordsjælland var i  2. halvleg virkelig på knæ over for et utroligt velspillende Svebøllehold, og var kampen endt med 2 – 1 til Svebølle, ville ingen kunne have indvendt noget mod det. Med 1 – 1 måtte holdet ud i forlænget spilletid, og her kneb det med kræfterne til sidst, hvor det inden for de sidste 7 min.  lykkedes nordsjællænderne at score 2 gange, så det endelige resultat blev 3 – 1 i nordsjællændernes favør. Den lokale avis Nordvestnyt gør opmærksom på, at nordsjællænderne ikke var i stærkeste opstilling. Hertil er at sige, at det var Svebølle, der var ramt af målmandskarantæne og spillerskader, heller ikke.  Der var flere af de store profiler, der var med hos nordsjællænderne. Spændende for de 8oo tilskuere var det vist at stifte nærmere bekendskab med den unge Andreas Laudrup, der er søn af Michael Laudrup.
Læs hvad Politiken og Ekstrabladet skriver om kampen på vedhæftede links:

http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE1764242/sveboelle-sendte-mestrene-paa-overarbejde/

Læs hvad FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand udtaler efter kampen:

http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/dbupokalen/article1833615.ece

 

Andreas Laudrup på Svebølle Stadion d. 25. sept. 2012

Kampprogram:

Udgivet i Fodbold, Svebølle | Skriv en kommentar

Kirkeskib til Særslev Kirke

Kirkeskibet i Særslev Kirke - Skibet er en tro kopi af skonnerten Fulton.

 

Kirkeskib til Særslev Kirke

Søndag d. 22. juli 2012 var en festdag for Særslev Kirke. I forbindelse med søndagens gudstjeneste var der indvielse af et kirkeskib bygget af den gamle fisker Oluf Jørgensen, der har brugt 800 timer på at bygge modellen, der er en tro kopi af skonnerten Fulton. I forbindelse med indvielsesceremonien, der fandt sted med en næsten fyldt kirke, fremsagde Oluf Jørgensen et digt, hvorefter han gav pastor Henrik Gert Olsen skibets logbog, i hvilken kirkegængerne efterfølgende blev bedt om at skrive deres navn.
Menighedsrådsformand Per Helwigh udtalte: ”Skibet er meget flot og enkelt, og det passer godt til vores intime kirke”.
Kirkeværge Jan Østergård holdt en tale for Oluf Jørgensen, som han overrakte en stegepande med disse ord: ” – Så kan det være, at du sender en lille tanke til os i Særslev, hver gang du bruger den”:

FP.

Udgivet i Gaver, Kirker, Særslev/Snertinge | En kommentar

Svebølle SBI’s premierekamp TV-transmitteret

I 2011 lykkedes det – vel imod manges forventning – Svebølle SBI at kvalificere sig til fodboldens 2. div. På trods af, at klubben efter afslutningen af efterårsturneringen måtte afgive én af holdets bedste spillere – den 20-årige midtbanespiller Jonas Thomsen – til 1 div. klubben F.C. Vestsjælland i Slagelse, lykkedes det SBI at afslutte turneringssæsonen 2011/12 med en 6. plads  – en flot placering efter det 1. år i fodboldens 3. bedste række.
Lørdag d. 4. august 2012 spillede SBI den første kamp som indledning på den 2. sæson i 2. div Øst. Det foregik på Bornholm, hvor SBI mødte oprykkeren NB-Bornholm, der indtil da var ubesejret på hjemmebane i næsten 2 år.

http://da.wikipedia.org/wiki/Sveb%C3%B8lle_Boldklub_og_Idr%C3%A6tsforening

FP.

Udgivet i Fodbold, Svebølle | Skriv en kommentar

MR-tog i Svebølle

MR-tog på Svebølle Station d. 8. juni 2012 kl. 16.36Det er ikke normalt, at man ser et af de 34-år gamle MR-tog i Svebølle. I forbindelse med sporarbejdet mellem Holbæk og Lejre er togdriften mellem de to stationer indstillet og erstattet med “togbusser”. Da der således ikke i en 3 mdr’s periode er direkte togforbindelse fra Kalundborg til København, har DSB valgt at indsætte MR-tog mellem Kalundborg og Holbæk. DSB råder over 80 af disse lidt gamle tog, som egentlig skulle have været udrangeret og erstattet med nyere materiel. Som bekendt har der været problemer med de nye IC-4 tog, hvorfor MR-togene på grund af materielmangel stadig er i drift.
Klik på pdf-filen og se et stort billede:  MR-tog

Udgivet i Jernbanen, Svebølle | Skriv en kommentar

Koncert i Aunsø gl. Kirke 5. juni 2012

Frederiksberg Kammerkor - Dirigent Per Rathje præsenterer programmet

Traditionen tro var der også i år koncert med Frederiksberg Kammerkor i Aunsø gl. Kirke Grundlovsdag, – et tilløbsstykke, der hvert år fylder den gamle kirke til sidste plads. Koncerten i år var nr. 29 af slagsen.  Korets veloplagte dirigent Per Rathje kunne igen i år konstatere, at det i denne sammenhæng kan lade sig gøre at samle “fulde huse” ude midt på landet i det, man kalder udkants Danmark, som han udtrykte det.
Ifølge musikkyndige er der i det gamle kirkerum en helt speciel akustik, der egner sig godt for korsang.

Kirken var fyldt til sidste plads

Koret kom som sædvanlig vidt omkring i musikhistorien, fra renæssancens Palestrina, barokkens Purcell over romantikkens Bruckner og frem til nutidens nordiske komponister.
Der var selvfølgelig også kendte og elskede danske sange. Og som altid fik man rørt lungerne og tungerne i flere  fællessange.

Publikum samlet foran kirken efter koncerten. - Foto: FP

Programmet var sammensat så koncerten omfattede noget af den musik, koret sang ved en jubilæumskoncert i maj og i en række kirker i Litauen.
Læs hvad der skrives om korets traditioner i forbindelse med koncerter Grundlovsdag, og hvorfor koret netop har valg Aunsø gl Kirke til dets koncert Grundlovsdag – klik på pdf-filen:

Frederiksberg Kammerkor . 80-års jubilæum    

Pdf-filens omtale er en gengivelse af, hvad der skrives i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af 80 års jubilæet.
Arly Petersen og hans hustru Lizzy, der nævnes i omtalen, er stadig værter for det efterfølgende traktement, men Arly Petersens virke som graver ved Aunsø Kirke ophørte for en del år siden, da han valgte at lade sig pensionere.

Udgivet i Aunsø, Kirker | Skriv en kommentar

Borgmestre i den tidligere Bjergsted Kommune

Med den seneste kommunalreform og de dermed følgende kommunesammenlægninger pr. 1. jan.  2007 ophørte Bjergsted Kommune med at eksistere som selvstændig kommune. Bjergsted Kommune blev sammen med Hvidebæk Kommune, Gørlev Kommune og Høng Kommune sammenlagt med Kalundborg Kommune, og sammen udgør de 5 kommuner  nu storkommunen Kalundborg Kommune. Det geografiske område, der tidligere repræsenterede Bjergsted Kommune, dvs. sognene: Alleshave, Aunsø, Bjergsted, Bregninge, Føllenslev med Nekselø, Sejerø, Særslev og Viskinge, benævnes nu under ét Gl. Bjergsted eller Gl. Bjergsted Kommune.
Bjergsted Kommune eksisterede som selvstændig kommune i 37 år dvs. fra 1970 – 2007

Borgmesterposterne var i denne periode fordelt således:

                                                               Parti                     Periode

Borgmester     Gert Larsen              V                     2003-2007

Borgmester     Niels Jørgensen      V                    1994-2003

Borgmester    Ole S.E. Glahn          Lokal-          1986-1994
                                                                    listen
Læs hvad erhvervsbladet “Det ny’ Magasin” skriver
om Ole Glahn i bladets nr. 4 – årg. 2012 – se pdf-filen: Ole Glahn

Borgmester    Ole Junker                  V                    1974-1986

Borgmester    Viggo Rasmussen     A                   1970-1974
Viggo Rasmussen fortæller – klik her:  Svebølle før i tiden

Udgivet i Borgmestre, Gl. Bjergsted Kommune | Skriv en kommentar

Kulturmiljøbeskrivelser

I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 for Kalundborg Kommune blev der udfærdiget en række kulturmiljøbeskrivelser. Mange af disse beskrivelser, der også omfatter lokaliteter i den tidligere Bjergsted Kommune, er spændende og oplysende. Desværre følger billedteksterne ikke i alle tilfælde de viste billeder. Teksten kan være forskudt et enkelt billede i forhold til det billede, teksten beskriver.
Klik på efterfølgende pdf-fil og læs selv:   kulturmiljoer_samlet-1
Se iøvrigt dette link:  http://da.wikipedia.org/wiki/Bjergsted_Kommune

Udgivet i Alleshave, Aunsø, Bregninge, Eskebjerg, Føllenslev, Gl. Bjergsted Kommune, Nekselø, Sejerø, Særslev/Snertinge, Viskinge | Skriv en kommentar

OL-deltager fra Svebølle

Jesper Hansen
Foto: Dansk Skytte Unions hjemmeside

For knapt et år siden blev der skrevet lokalhistorie på sportens område, da SBI’s danmarkseriehold i fodbold sikrede sig oprykning til 2. division. Den 14. maj 2012 blev der igen skrevet lokalhistorie på sportens område. Det skete da den 31-årige Jesper Hansen, der er født, opvokset og bosiddende i Svebølle blev udtaget til OL-holdet med henblik på deltagelse i den kommende Olympiade i London, hvor han skal repræsentere Danmark i skeetskydning (lerdueskydning).
I anledning af udtagelsen skriver Dansk Skytte Union’s hjemmeside:

Danmarks Idræts-Forbund har i dag udtaget 14 atleter til OL, heriblandt skeetskytten Jesper Hansen fra Københavns Flugtskytte Klub. Det danske OL-hold er dermed oppe på 42 atleter.

Jesper sikrede Danmark den første OL kvoteplads i skydning, da han ved en World Cup i Beijing i 2011 vandt bronze.

Jesper, der netop igen har vundet bronze ved en World Cup, denne gang i Lonato, Italien, kan dermed koncentrere sig om at forberede sig optimalt til sin første OL-deltagelse.
Et stort til lykke til Jesper!

Klik ind på efterfølgende link og se TV2-Øst’s indslag i denne forbindelse:

http://www.tv2east.dk/video/2012-05-20/jesper-hansen-klar-til-ol

F.P.

Udgivet i Idrætsbegivenheder, Svebølle | Skriv en kommentar

Ny præst i Føllenslev, Særslev og Nekselø pastorat

Sognepræst Henrik Olsen i Særslev Kirke søndag d. 20. maj 2012. Foto: Flemming Paulsen

Torsdag d. 17. maj 2012 – Kristi himmelfartsdag – kl. 16.00 blev Føllenslev, Særslev og Nekselø’s nye præst Henrik Olsen indsat ved en indsættelseshøjtidelighed i Føllenslev Kirke. Den 49-årige Henrik Olsen kommer fra en stilling som dansk præst i London, hvor han har været i 9 år. Han har tidligere arbejdet som sømandspræst i havnebyen Hull i Østengland, hvortil han kom fra en stilling i Antwerpen. Under sin teologiske uddannelse arbejdede Henrik Olsen som medhjælper i Bistrup Sogn i Nordsjælland, hvor han virkede som kordegn og kirketjener. Henrik Olsen flyttede med sin hustru og deres lille dreng ind i Føllenslev nyistandsatte præstegård nogle dage forud for indsættelseshøjtideligheden.
Sognepræst Henrik Olsen efterfølger sognepræst Eivind Palm, der lod sig pensionere med fratrædelse d. 1. jan. d.å. og som derefter flyttede til Sønderjylland med sin hustru Birgitte, hvor det tidligere præstepar bosatte sig nær Tønder.

Føllenslev Præstegård som den tager sig ud den 20. maj 2012, efter at den omfattende istandsættelse er afsluttet, og det nye præstepar er flyttet ind. Foto: Flemming Paulsen

F.P.

Udgivet i Føllenslev, Nekselø, Særslev/Snertinge | Skriv en kommentar