Svebølle Stationsby fra 1909 og til 1959

Svebølle Stationsby

Ved Flemming Paulsen

Svebølle Station 1874

Svebølle stationsby er et eksempel på, hvordan infrastrukturen, dvs. i dette tilfælde en trafikforbindelse kan sætte en udvikling i gang. I forbindelse med Nordvestbanens projektering blev det på grund af lokal modstand i Viskinge fra en indflydelsesrig person, der frygtede for støjgener fra en kommende jernbanestation, besluttet at placere den påtænkte jernbanestation på åben mark mellem det daværende Svebølle (i dag Gl. Svebølle) og Viskinge. Sidstnævnte var dengang en særdeles driftig by. Det blev således besluttet at placere stationen i nogenlunde samme afstand fra de to byer. Den nu ikke længere eksisterende stationsbygning, der blev nedtaget i 2003 og erstattet af et moderne anlæg, blev opført i 1874, så den stod klar ved indvielsen af banestrækningen i 1875. I umiddelbar nærhed af stationen var der i de første år kun en rejselade, som allerede i 1909 blev nedrevet og flyttet længere mod øst for at give plads til nyt byggeri

I Kalundborg Folkeblad fra d. 19. dec. 1959
kan man læse følgende i forbindelse med 50 året for en begivenhed, der virkelig satte skub i byens udvikling:

“Svebølle stationsby i dag (1959) og for 50 år siden (1909)
Faa tænker vel til daglig paa den store udvikling, der er sket paa disse 50 aar, men de ældre i sognet samt gamle billeder kan fortælle, at der her indtil 1909 foruden jernbanestationen kun laa 4 huse, nemlig banehusene 32b og 33, den gamle rejselade samt bindingsværkshuset, senere kaldet ”Bodilhus”.

Svebølle Station omkring 1905. Rejseladen blev nedrevet i 1909 og flyttet længere mod øst. Ejeren, Niels Larsen, skimtes på billedet i hvid trøje, hans søn Lars (senere vognmand L.L., Svebølle) står ved rejseladen.

I december 1909 blev grevskabet Lerchenborg, hvorunder hele egnen hørte, sat under administration, og gaardejer Christensen, Jernbjerggaard ved Slagelse, købte 11 tdr. land jord til udstykning.
To raske haandværksmestre, tømrermester Christensen, Jyderup, og murermester Lendal, kom nu til og købte byggegrunde, og inden længe var der gang i byggeriet. Uddeler Chr. Jørgensen, Ubby, opførte saaledes den købmandsforretning, som nu er en stor blomstrende virksomhed og drives af købmand P.H. Kaalund. Denne forretning har gennemgaaet mange ombygninger og udvidelser igennem aarene i takt med byens trivsel, ligesom der senere er kommet endnu en købmandsforretning samt en brugsforening.
Rejseladens indehaver, Niels Larsen (vognmand Larsens far) byggede en ny lade samt et beboelseshus, og her startede fru Larsen pensionat, saaledes at der her kunne sørges for de rejsende og deres heste.

Svebølle Stationsby set fra øst. Den østlige gavl på stationsbygningen anes midt i billedet

For at stimulere købelysten paa byggegrunde, satte man prisen til kun 10 øre pr. kvadrat-alen, hvilket selv efter datidens forhold var lavt, men i 1910 skete dog det, som for alvor satte gang i byens tilbliven.
Øresø savværk, som oprindelig laa ved ”Øresø Mølle”, brændte midt paa sommeren, og daværende forpagter Axholm, som senere overtog virksomheden, formaaede greven paa Lerchenborg til at flytte den til dens nuværende plads nordøst for stationen. Nu blev der brug for beboelseshuse til de mange, som havde beskæftigelse paa fabrikken, og da den stadig igennem aarene har vokset sig større og større, har den i høj grad sat sit præg paa byen. Efter direktør H. Jørgensen, som i 25 aar var fabrikens leder, for nogle aar siden trak sig tilbage, ledes den nu af direktør Ejnar Ebdrup.
I 1916 byggede daværende mejeriejer M.J. Olsen Svebølle Mejeri, som nu under navnet Svebølle Mejeri og Kaseinfabrik ejes og ledes af mejeriejer Jacob Madsen. Den store beboelsesejendom over for stationen opførtes ligeledes af J. Olsen, den nyere halvdel i 1926 og den nordlige (Svebølle Messe) i 1928.
Flere haandværkere og handlende flyttede stadig til – skomager, skrædder, bager og manufakturhandler, og i 1931 blev der igen udstykket jord..

Parcelvej i Svebølle som den engang har set ud (set fra servicestationen ved Johs. Rasmussen). På marken er siden vokset en hel by op.

En af Landets største vognmandsforretninger
I begyndelsen af trediverne fik byen sit vandværk, og udviklingen fortsatte. Én af landets største vognmandsforretninger har siden 1936 haft til huse i Svebølle og har med sin store stab af medarbejderere medvirket til byens trivsel. Indehaveren, vognmand Johannes Rasmussen, driver foruden denne vidtomspændende forretning desuden propritærgaarden ”Svebøllegavn”.
Den lille by har faaet et blomstrende rejsebureau; Erling Olsen kører gerne os alle sammen i skoven.
En by med 500 indbyggere
Byen har nu ca. 500 indbyggere, men kun 3 af pionererne bor her stadig, nemlig murermester Philip Nielsen og fru Maren Nielsen samt fru Ane Lendal. Murermester Nielsen, hvis forretning videreføres af sønnen Laurids Nielsen, nyder nu sit velfortjente otium midt i den by, han var med til at skabe, og om murermester Lendals store arbejdsindsats vidner det overvældende antal huse, han har ladet opføre. Tømrermester Christensen, som døde i 1936, overdrog sin forretning til svigersønnen, tømrermester S.B. Kristiansen, som senere flyttede denne fra Jernbanevej til Fabrikvej.
Da beboerne krævede en skole
Efterhaanden som befolkningstallet steg, meldte sig kravet om en skole i stationsbyen. Man havde paa dette tidspunkt 30 smaa elever, som skulle paabegynde undervisningen, der foregik i Gl. Svebølle. Da kommunen ikke kunne gaa med til at bygge en skole, tog en kreds af borgere i 1934 selv initiativet til opførelsen af en friskole, som dog efter faa aar overgik til kommunen og nu bruges til forskole, efter at man i 1954 fik en stor, smuk centralskole med eksamensoverbygning. Samtidig hermed anlagde kommunen et storslaaet idrætsanlæg, som i sin art er noget af det smukkeste i landet.
Efter den hurtige udvikling synes det nu, som om byen sover tornerosesøvn, men da det er meget svært at spaa, især om fremtiden, som Piet Hein siger, vil vi nøjes med at ønske økonomisk fremgang og trivsel for den hyggelige by i aarene fremover”. (Afskrift fra Kalundborg Folkeblad, der udkom d. 19. dec. 1959).

Fra Erik V. Pedersen, der var trafikelev på Svebølle Station i 1956 har vi i forbindelse med ovenstående modtaget dette link:
http://evp.dk/index.php?page=svebolle

Udgivet i Svebølle | 2 kommentarer

Viskinge Kirke

 

Viskinge Kirke 3. oktober 2012 – Foto: FP

Kirkebakken 1A, Viskinge
4470 Svebølle
Nyttige links: http://www.korttilkirken.dk/kirkerV/viskinge.htm

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_1857-1900.pdf

“Præstetrappen” ved kirkegårdens sydvestre hjørne. – Foto: FP

Kalkmalerier:

 

Kirken indvendig. I koret ses altertavlen med maleri af I. Vilhelm Gertner 1841, forestillende Kristus hos Martha og Maria. – Foto FP

Prædikestolen er fra o. 1600.  Prædikestolen er berøvet de 4 evangelistfigurer, der ifølge oplysninger fra 1772 stod foran arkadefelterne.

Kristus for Pilatus og Hudflettelsen. Kalkmaleri fra o. 1425-50 på søndre kappe tredje fag. – Foto: FP

Bespottelsen og røverne på vej til Golgatha. Kalkmaleri fra o. 1425-50 på vestre kappei tredje fag. – Foto: FP

 

Korsbæringen med Veronikas Svededug. Kalkmaleri o. 1425-50 på nordre kappe i tredje fag. Foto: FP – 2012

Korsfæstelsen. Kalkmaleri o. 1425-50 på østre kappe i tredje fag. Foto: FP 2012

 

Himmelfarten. Kalkmaleri o. 1425-50 på østre kappe i fjerde fag. Foto: FP

Pinseunderet. Kalkmaleri o. 1425-50 på søndre kappe i fjerde fag. Foto: FP

Dommedag. Kalkmaleri o 1425-50 på nordre kappe i fjerde fag. – Foto: FP

Omkring 1425 har man bekostet en fornem udsmykning af skibets vægge og hvælv, øst for vestpulpituret samt i nordkapellet; formentlig har billedsuiten tillige omfattet det senere nedrevne kor. Den navnløse kunstner, af hvem der hidtil ikke er fundet andre arbejder, skiller sig ud fra tidens hjemlige kirkemalere som en af de betydeligste og tør vel nævnes  på linje med mesteren for udsmykningen i den nærliggende Rørby samt Undløse. Den kunstneriske baggrund for hans billeder, som rummer flere usædvanlige ikonografiske træk, må søges i den internationale eller såkaldt “skønne” stil fra tiden o. 1400, muligvis med nærmeste forbillede i den westfalske maler Conrad Soest. På den anden side repræsenterer Himmelkroningens ikonografi et motiv, som først for alvor vinder frem i 1400’ernes anden halvdel, hvorfor udsmykningen tidligst kan dateres til århundredets anden fjerdedel.
Tredje fag rummer scener af Kristi lidelseshistorie.
Fjerde fag rummer scener efter Opstandelsen samt Marias himmelkroning og Dommedag.
Kilde: Danmarks Kirker (Nationalmuseet)

Kirkens orgel:

Orgel, bygget 1949 af Th Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. – Foto: FP

Orgel: bygget 1949 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Syv stemmer, ét manual og anhangspedal. Disposition: Manual: Quintatøn 16′, Principal 8′, Gedakt 8′ Rørfløjte 4′, Oktav 2′, Mixtur IV. Anhangspedal. Mekanisk aktion, sløjfevindlade. Facade med skråtstillede pibefelter, tegnet af Aage Herløw i samarbejde med orgelbyggeriet. Orglet indkøbtes for midler indsamlet ved en takkegudstjeneste 5. maj 1945.
Kilde: Danmarks Kirker (Nationalmuseet).

Antependiet: (Alterbordsforhæng) Fra 1966. – Dækker bordets overflade og forside. Er  fremstillet af kunstvæversken Grete Balle – g.m. afdøde cobrakunstner Mogens Balle.

Kirkedør (se under kategorien gaver)

Den gamle kirkedør. Erstattet i 1989 af en ny dør. Den oprindelige indvendige side af døren er formentlig middelalderlig. I 1500’erne blev døren forsynet med pålagt rammeværk udvendig. I forbindelse med opsætningen af den ny kirkedør blev den gamle dør ophængt i kirkens våbenhus. Hvorfor det skæmmende brandslukningsmateriel er anbragt så tæt på døren vides ikke! – Foto: FP

Den ny kirkedør

Den ny kirkedør opsat i 1989. Døren er en gave fra nu afdøde Margrethe Aspe Jørgensen, der døde 28. jan. 2009. Gaven var betinget af, at givers navn først blev kendt efter giverens død. I taknemmelighed over gaven er der nu opsat et messingskilt i våbenhuset forsynet med giverens navn. Læs mere under kategorien “gaver”. – Foto: FP

 

Viskinge Kirkes antependium (alterbordsforhæng) udført i 1966 af væversken Grete Balle.  -  Foto: F.P.

Viskinge Kirkes antependium (alterbordsforhæng) udført i 1966 af væversken Grete Balle. – Foto: F.P.

Margrethe (Grete) Prætorius Balle (født 26. april 1926 i Haderslev) er en dansk væver og maler, gift med COBRA kunstneren Mogens Balle.

Grete Balle tilhørte tekstilkunstens avantgarde i 1960’erne og langt ind i 1970’erne, og afprøvede grænser for tekstiler. Hun havde bl.a. et tæt samarbejde med Gunnar Aagaard Andersen og Arthur Köpcke.

Grete Balles inspiration har været mangfoldig, bl.a. den norske væver Hannah Ryggen, COBRA, men også folkekunsten og de såkaldt primitive kulturer.

 
Du kan læse mere om Viskinge kirke og Præstegård ved at klikke på Pdf-filen:
Danske Kirker og Præstegaarde

FP.

o-

Udgivet i Kirker, Viskinge | Skriv en kommentar

Byvandring i Viskinge 4. sept. 2011

Byvandringen i Viskinge d. 4. sept. skulle vise sig at blive et stort tilløbsstykke. Som det er fremgået af foromtalen, var byvandringen arrangeret i forbindelse med præsentationen af bogen “Viskinge Erhverv”, der beretter om byens historie herunder erhvervshuse og indbyggere. Ca. 75 interesserede var mødt op til byvandringen med Jens Weinreich som en kyndig guide.

Nedenstående billeder er alle taget af Gunnar Petersen, Viskinge

Byvandring i Viskinge 4. sept. 2011

Byvandring i Viskinge 4. sept. 2011

Byvandring i Viskinge 4. sept. 2011

Byvandring i Viskinge 4. sept. 2011

 

Bogen “Viskinge Erhverv”, der for 100 kr. kan købes i Brugsen i Svebølle:
                                                                                                                                                                                                                

Bogen "Viskinge Erhverv"

F.P.

Udgivet i Viskinge | Skriv en kommentar

Svebølles Oprykning

Svebølles oprykning til Sjællandsserien i 1954
Hjemmesiden har d. 23. nov. 2011 fra Gunnar Petersen, Viskinge modtaget dette video-klip, der viser optagelser fra den kamp, Svebølle spillede på Svebølle Stadion d. 13. juni 1954, – en kamp der gjaldt oprykning til Sjællandsserien og som Svebølle vandt
7 – 2. Kan du ikke komme ind på Gunnar Petersens link så klik på det efterfølgende link!

https://arkiv.dit-sveboelle.dk/?p=1339

Ved Flemming Paulsen:
(Læs om oprykningen til 2. div. nederst på siden!)

13. nov. 2011
Godkendt!
Som afskutning  på efterårssæsonnen i fodbold har TV2ØST-sporten foretaget en vurdering af den indsats de 5 divisionshold i området har ydet siden sæsonnens start.  SBI Svebølle ligger ved sæsonnens afslutning på en 6. plads med 25. points. For SBI Svebølles vedkommende lød TV2ØST dommen på GODKENDT!
De 5 hold, der var med i bedømmelsen er SBI Svebølle, Lollands-Falster Alliancen, som også fik bedømmelsen GODKENDT, Næstved,  NORDVEST FC Holbæk og FC Vestsjælland.
For de 3 sidstnævnte vedkommende lød bedømmelsen på IKKE Godkendt!

Se stillingen i 2. div. øst ved sæsonnens afslutning – klik på linket:
http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/position.aspx?poolid=129195

21. okt. 2011
Så skete det igen: Den 21. okt. 2011 blev der endnu en gang skrevet fodboldhistorie af Svebølle SBI
1206 tilskuere så klubbens 2. divisionshold vinde 2 – 0  i sæsonens første lokalopgør mod Holbæks 2. divisionshold (Nordvest FC) på Holbæk Stadion i aftenens lyskamp.
Svebølles sejr var iøvrigt den første nogensinde på Holbæk Stadion.

21. sept. 2011

Her mindre en 3. mdr. efter oprykningen til 2. division “skrev” Svebølle SBI endnu en gang lokalhistorie. Det skete onsdag d. 21. sept. kl. 16.30 på Svebølle Stadion, hvor Svebølle mødte superligaklubben SønderjyskE  i  3. runde af landspokalturneringen under DBU.

Program udleveret ved indgangen til Station

Svebølle – SBI’s oprykning

Tirsdag d. 28. juni 2011 sikrede Svebølle Boldklub (SBI) sig oprykning til foldboldens 2. division og 1. holdet skal næste sæson spille i 2. division øst.

– A’propos oprykningen er det spændende at kigge tilbage i tiden. I 1962 blev der også spillet topfodbold i Svebølle. Holdet spillede da i Sjællandsserien sammen med Kalundborg (KGB), som dengang var “arvefjenden”!  I den kommende sæson er det Holbæk (Nordvest FC), der må betegnes som “arvefjenden”.

I Kalundborg Folkeblad fra den 12. april 1962 kan man læse følgende:

Svebølle spillede 3-3 mod Holbæks divisionshold (4. division)
Svebølles sjællandsseriehold og Holbæks divisionshold spillede i aftes i Svebølle en jævnbyrdig træningskamp, som endte 3-3. Efter at Holbæk havde ført 3-2 ved pausen. Holbæk kom i føring efter et indlæg fra højre, og Ove Petersen tabte bolden ind i mål, men kort efter udlignede Svend Erik Stoltz efter et strålende gennemført angreb. Ole Petersen øgede derefter for Holbæk, men Svebølle sled bravt i det, og det var lidt ufortjent, at Holbæk kom i føring 3-1 ved Arne Nielsen. Inden pausen reducerede Chr. Larsen til 3-2.  2. halvleg var lige så jævnbyrdig, som 1. og det var Chr. Larsen, der kom med det udlignende mål. Kampen viste, at Svebølle har fundet formen, og forhåbentlig kan de få det gode spil frem i turneringskampen mod Køge på søndag.
På samme side kan man læse:
Svebølles sjællandsseriehold, der på søndag spiller hjemme mod Køge ser således ud:
Ove Petersen, Erik Jacobsen og Børge Hansen, Henry Larsen, Kent Christensen og Ole Hansen, Jørgen Ole Therkelsen, Jacob Peter Therkelsen, Svend Erik Stoltz, Erik Lykke og Chr. Larsen.

Den 6. maj samme år kan man i Folkebladet læse, at Kalundborg (KGB) nedsablede Svebølle med et 1-7 nederlag på Svebølle Stadion under overværelse af 1300 tilskuere, – det var andre tider dengang!

Udgivet i Fodbold | Skriv en kommentar

Guld fra Havnsø

Af bogen ”Guld fra Nordvestsjælland”, der blev udgivet i 1975 i anledning af Holbæk Amts Sparekasses 150-års jubilæum, fremgår, at den mængde oldtidsguld, der i tidens løb er fremdraget i Nordvestsjælland udgør ca. 4,1 kg. Det fremgår endvidere, at der i løbet af 1800-tallet er gjort 3 betydningsfulde guldfund ved Havnsø. I 1811 blev der fra Det kongelige Rentekammer til Nationalmuseet indsendt en Guldarmring, der var fundet på Havnsø bys mark.

Guldarmringen, der har en diameter på 8,1 cm, angives sandsynligvis at stamme fra tidsrummet yngre bronzealders per. VI – førromersk jernalder per. I.- d.v.s. ca. 500 f.Kr.  Findelønnen var ifølge Nationalmuseets mødeprotokol 13½ Dukat (27 Rigsdaler). Med knap 20 års mellemrum fandt fiskere i stranden ud for Havnsø to guldfund fra ældre germansk jernalder, d.v.s. 375-550 e.Kr.: en stor trekvart kilo tung guldhalsring og et stykke af betalingsguld.

Kolbehalsringen fra Havnsø:

Kolbehalsring. Halsringens tværmål er 18,4 cm, og den er fundet i vandet ud for Havnsø. Med sine 751,67 gram er den det den vægtigste guldgenstand fra Nordvestsjællands Oldtid.

Kolbehalsring. Halsringens tværmål er 18,4 cm, og den er fundet i vandet ud for Havnsø. Med sine 751,67 gram er den det den vægtigste guldgenstand fra Nordvestsjællands Oldtid.

Havnsø-Halsringen, der er det vægtigste guldfund fra Nordvestsjælland, er en kolbehalsring med en vægt på ikke mindre end 756,8 g og et tværmål på 18,4×17,5 cm. Den tunge halsring, der i 1866 blev indleveret til Nationalmuseet af fisker Peder Jensen, Føllenslev, var opfisket i stranden ud for Havnsø 100 alen fra havstokken på 4 fods dybde ”tæt ved resterne af et gammelt vrag af egetømmer”. Om guldhalsringen bemærkedes i Nationalmuseets protokol: ”da Guldet er finere end Dukatguld, er den vurderet til 898 Rigsdaler”, hvilket på den tid var et anseeligt beløb. Betalingsguldet, der var fundet af fisker H.C. Hansen, Havnsø, i en afstand, der angives til at være ca. 20 fod fra fundstedet for halsringen, blev i 1884 indsendt til Nationalmuseet af fiskerhandler Liebmann. Betalingsguldringen, der er afhugget i den ene ende, og som består af sølvblandet guld,  måler 1,85-2,25  cm i diameter og har en vægt på 6,5 g. Vægtmæssigt er således omkring 1/5 af det oldtidsguld, der er fundet i Nordvestsjælland, fundet ved Havnsø.
Det vestsjællandske guldfund ved Tissø – “Tissø Ringen” – vejer med en diameter på 35 cm 1,83 kg.

Betalingsguld:

Skrevet af: Flemming Paulsen  – (Bragt i Kalundborg Folkeblad d. 25 maj 2011).

Udgivet i Havnsø, Oldtidsfund | Tagget | Skriv en kommentar

1906 et skelsættende år for Havnsø

For Havnsø, der af mange betragtes som ”Sejerøbugtens Perle”, og som indbyggermæssigt inden for de seneste 6 år  har været inde i en rivende udvikling med en tilvækst i indbyggertallet (fastboende) fra 624 i 2004 til 994 i 2010, var 1906 et skelsættende år. Indtil 1906 var Havnsø et fattigt udsted, hvor befolkningen ernærede sig ved fiskeri og landbrug. 1906 var året, hvor Havnsø fik en egentlig havn i form af en 220 m. lang mole med en vanddybde på 3,7 m, og hvor ejeren af Haunsø Møllegaard, Kro og Mølle, hofjægermester Gustav Elias Grüner f. 1839 byggede det badehotel, der med de udvidelser, der er sket igennem årene, udgør det bygningsmæssige grundlag for de moderne og tidsvarende hotel- og kursusfaciliteter, der i dag tilbydes på stedet. Hofjægermester G.E. Grüner, der på et tidspunkt var ejer af Eliselund ved Kolding, af Hegnsholt ved Fredensborg, af Dronninggaard ved Holte, af Kidrup Gaard ved Ringsted, af Sæbygaard ved Tissø og fra 1905 af Haunsø Møllegård m. mølle og kro, blev efter studentereksamen (Sorø 1860) og efter at være blevet cand. phil. landvæsenselev på Egemarke Gods, der dengang ejedes af hofjægermester Christian Emil Grüner (en halvbroder, f. 1809). Her tabte han sit hjerte til den unge godsejerdatter Nonny Emilie Grüner f. 1851, som han da også blev gift med, og mon ikke det var det kendskab, han hermed fik til egnen, der var den egentlige årsag til, at han også tabte sit hjerte til Havnsøområdet med det senere køb af Haunsø Møllegaard med mølle og kro til følge. G.E. Grüner’s tilknytning til stedet ophører efter knap 20 års ejerskab. Den 1. april 1914 sælges gård, hotel, kro og mølle til gdr. Carl Matiasen fra Audebo. Om det var et udtryk for, at G.E. Grüner havde visionære tanker for Havnsø området, eller om opførelsen af Havnsø Badehotel var et resultat af personlige interesser, får stå hen i det uvisse. Faktum er, at G.E. Grüner med sit hotelbyggeri bidrog til en udvikling, der har ført til, at turister fra ind- og udland  nu i sommerhalvåret strømmer til stedet.

Havnsø Møllegaard m. mølle ca. 1915.


Havnsø Hotel og kursuscenter som det tager sig ud i dag
**************************

Ovenstående, der er skrevet af Flemming Paulsen, er af arkivet indsendt til Kalundborg Folkeblad og bragt under rubrikken: “Historier fra lokale arkiver”
d. 26. marts 2011.

Udgivet i Havnsø | Skriv en kommentar

”Kirketugt” på Nekselø

Af Flemming Paulsen

Den 5. juni, Grundlovsdag fejres 80-året for grundstensnedlæggelsen til Nekselø Kirke. Kirken, der kostede 11.500,- kr. at bygge, stod færdig til indvielse
d. 25.  oktober 1931


Pastor Witter nedlægger grundstenen til Nekselø Kirke i 1931

Fra Biskop Fonnesbech-Wulf, der prædikede ved indvielsen, lød der følgende budskab: ”Nu kan ikke det lunefulde vand skille jer fra kirkehuset, nu kan I komme i kirke, føre jeres børn til dåben, og den, I mister , kan hvile uden for denne kirke”. I halvtredserne var der på øen, iflg. arkivets notater, behov for 24 årlige gudstjenester, den 1. og 3. søndag hver måned. I dag, hvor Nekselø hører under Føllenslev-Særslev Pastorat, er antallet af årlige gudstjenester reduceret til ca.12.
I heftet Nexelø forfattet af forhenværende lærer Knud Jensen findes en fortegnelse over præster ved Nekselø Kirke. Af fortegnelsen fremgår, at fra 1950 til 1953 hed præsten (kapellanen) Erik Aalbæk Jensen, der også var præst i Alleshave under  Bregninge-Bjergsted Pastorat. I dag er Erik Aalbæk Jensen mest kendt for sit forfatterskab, og i den forbindelse som forfatter til bogen ”Særlige vilkår”, (Gyldendal), hvis handling foregår i 1950?erne og er henlagt til en lille ø  Lindø (Nekselø?). I forbindelse med Dronning Margrethes besøg på øen i september 2010. fik dronningen som en gave fra Kalundborg Kommune overrakt et smukt indbundet eksemplar af denne bog.


Om 1950’ernes gudstjenestedeltagelse på Nekselø, den ø som for Aalbæk Jensen blev et paradissted, beretter brødrene Roar og Knud Slots i et interview givet til Kalundborg Folkeblad i forbindelse med Kirkens 70 års-dag: ”Det er sket, at der har været messefald på Nekselø. I dag udløser messefald dog ikke det samme som i 50’erne. Dengang hed præsten Erik Aalbæk Jensen. – Han gik rundt fra gård til gård og råbte: De skal ikke slippe”!

 

                                                  *******************

Ovenstående, der er skrevet af Flemming Paulsen, er af arkivet indsendt til Kalundborg Folkeblad og bragt under rubrikken: “Historier fra lokale arkiver”
d. 4. juni 2011.

Udgivet i Kirker, Nekselø | Skriv en kommentar

Bjergsted Kirke

Kirken ligger i den sydøstlige del af landsbyen på et ret jævnt plateau, omkranset af de høje, dominerende Bjergsted bakker.

Her er et smukt billede af Bjergsted kirke…

Fra kirkegårdens nord- og vestside er der et mindre fald mod den nu udtørrede sø, som op i 1700-tallet gav alvorlige fugtproblemer i forbindelse med ringmuren og begravelserne på kirkegården. En annekskirkegård blev i begyndelsen af 1900-tallet indrettet på bakkeskrænten 100 meter syd for den gamle.

Kirkebygningen består af skib og kor, muligvis opført i 1100-tallet og udvidet i senmiddelalderen med våbenhus, tårn og kapel mod nord. Kapellet blev i 1800-tallet benyttet som sakristi, men blev ved restaureringen omkring 1950 geninddraget som en del af kirkerummet.

Bjergsted Kirke har haft forskellige tilhørsforhold. I 1567 talte sognet 17 tiendeydere og var anneks til Bregninge, hvilket stadig er tilfældet. Endnu omkring 1666 ansås patronatsretten for kongelig, men i 1691 solgtes den sammen med hovedkirken til fhv. dansk konsul i Holland, Johannes Feiga. I 1699 blev den videresolgt til sognepræsten i Bregninge, Christoffer Clausen, derefter til kancelliråd og viceborgmester i København Niels Henrichsen, og fra midten af 1700-tallet hørten den under Lerchenborg. Kirken blev selvejende i 1909.

Kirkens inventar er helt præget af restaureringen fra 1950.
Der blev opført et nyt alterbord og ny alterskranke. Dog er bibeholdt knæfaldsbrættet, givet af contreadmiral Christian Lerche i 1790. Ny alterprydelse, bestående af et krucifiks og to sidefigurer: Maria og Johannes, er skåret af billedskærer P. Brodersen i Hjerpsted som en prøve til Skast Kirke i Sønderjylland, men kommet til Bjergsted via kappelan i Bjergsted-Bregninge og senere sognepræst i Hjerpsted Johannes E. Uldall Juhl. Figurerne erstattede en tavle, skænket af kammerherre Lerche, bestående af et maleri af komtesse Lerche på Astrup. Billedet hænger nu på tårnrummets nordvæg.

På annekskirkegården til Bjergsted Kirke står en mindesten for den “russiske tragedie”. Vil du læse om denne forfærdelige begivenhed, der fandt sted i Påsken 1928 –
Klik her: Den russiske tragedie.

F.P.

Udgivet i Bjergsted, Kirker | Skriv en kommentar

Møllebyggeri før og nu

Af  Flemming Paulsen:

Læser man i heftet ”Jul i Kalundborg” 1975, støder man på en artikel, der har overskriften ”Mølleren i fortællehjørnet”. Artiklen er forfattet af Chr. Frederiksen, der var søn af møllebygger Emil Frederiksen. Chr. Frederiksen beretter at i 1905, da han var 7 år gammel, købte faderen en grund i Viskinge beliggende på hjørnet af Viskingevej og Kirkebakken, d.v.s. umiddelbart over for Viskinge Kirke. I 1906 blev møllen bygget med henblik på at drive en kornkværn. Møllen fik imidlertid en forholdsvis kort funktionsperiode på omkring 10-15 år, da flere gårde efterhånden fik deres egne motoriserede ”møllerier”.


Hovedgaden med udsigt til kirke og mølle

Hvordan de to ”genboere”, møllen og kirken, har haft det med hinanden, berettes der ikke om, men Mary Kristensen, Asmindrup, en datter af møllebyggeren og dermed søster til Chr. Frederiksen har i 1975 i forbindelse med en omtale af Viskinge Mølle oplyst til Kalundborg Folkeblad, at faderen ikke mindst på grund af møllens uheldige placering besluttede at sælge den. Møllen lå nemlig mellem en grusgrav med høje graner og kirken, hvilket bevirkede, at der ofte ”kom bagvind”, som det hedder i møllesproget, hvorved vingerne blev beskadiget og sommetider knækkede.


Viskinge mølle, – kirkegårdsmuren til højre (hvid)

I hvilket omfang aktiviteterne i og omkring kirken har været generet af møllen, forlyder der ikke noget om, men tankevækkende er det vel, at man i dag i henhold til lov om miljøvurdering finder det nødvendigt at høre Viskinge-Aunsø Menighedsråd i forbindelse med det påtænkte møllebyggeri på Store Løgtvedgaards marker. Et møllebyggeri der vil omfatte opførelsen af 3 møller, der ganske vist betegnes som kæmpe møller med en totalhøjde på 130 m, men som dog alle vil blive placeret i en afstand på mere 1 km fra Viskinge Kirke.

***********************

Ovenstående, skrevet af Flemming Paulsen, er af arkivet indsendt til Kalundborg Folkeblad og bragt under rubrikken: “Historier fra lokale arkiver” den 1. feb. 2011.

Udgivet i Viskinge | Skriv en kommentar

Viskinge Sogn

 

Viskinge (Viskinde, 1231 Wiskyngy)

Viskinge Sogn har 1.808 indbyggere (2008), hvoraf en del bor i stationsbyen Svebølle. Her ligger et af Kalundborg Kommunes rådhuse.

Svebølle er som by vokset ud fra området omkring stationen, der ligger i Aunsø Sogn, og har efterhånden bredt sig ud over sognegrænsen, så en del nu ligger i Viskinge Sogn.

Sognet ligger i den del af Kalundborg Kommune, der indtil 01.01.2007 udgjorde Bjergsted Kommune.
I kirkelig henseende hører Viskinge Sogn fra 01.01.2007 til Kalundborg Provsti i Roskilde Stift.
Viskinge Sogn og Aunsø Sogn udgør et pastorat med en præst.
Viskinge-Aunsø Pastorat har 3.047 indbyggere (2008), hvoraf 2.694 er medlemmer af folkekirken.

Kilde: Viskinge-Aunsø sognes hjemmeside: www.viskingekirke.dk

Udgivet i Kirker, Viskinge | Skriv en kommentar