Svebølle Station

Svebølle Station i 1874

I år er det 135 år siden at jernbanestrækningen, der er benævnt som Nordvestbanen, blev officielt indviet af kongen samtidig med at dampskibsruten Århus-Kalundborg blev genåbnet. Med den ny jernbanestrækning var der blevet etableret togforbindelse mellem Roskilde og Kalundborg. I begyndelsen dog kun med en enkelt daglig afgang i hver retning. For de 2 byer Viskinge og landsbyen, der dengang var Svebølle (i dag Gl. Svebølle) fik nordvestbanens etablering stor betydning.

Svebølle Station i 1905

 

Planen om, at den kommende jernbanestation efter Jyderup i retning mod Kalundborg skulle ligge i den ellers på det tidspunkt driftige og betydningsfulde by Viskinge, blev opgivet efter en lokal indsigelse begrundet i frygt for støjgener, og der blev herefter vedtaget en placering af stationen midt imellem de to nævnte byer. Et område, der dengang lå hen som et åbent landskab med kun spredt bebyggelse. Konsekvenserne heraf viste sig hurtigt at blive en tiltrækning af beboelsesbyggeri, erhvervsbyggeri og butiksbyggeri til området ved den i begyndelsen noget afsidesliggende stationsbygning.

Svebølle Station i 1915

Udviklingen i det, der dengang var Svebølle, og i Viskinge gik samtidigt i stå, og de her eksisterende butikker og erhvervsvirksomheder måtte efterhånden dreje nøglen om og lukke én efter én.

Svebølle Station ca. 1940

I knap 100 år, d.v.s. fra 1874 til 1973 var Svebølle Station i lighed med de øvrige stationer på Nordvestbanen det, man i jernbanesprog kalder en ”togfølgestation”, – en station, der i tekniske forstand deltager i trafikafviklingen. Svebølle Station var dermed målt med den tids målestok en driftig arbejdsplads. I 1956 var således ikke mindre end 11 personer beskæftiget i  eller ved Svebølle Stationsbygning.

Svebølle Station – Fra togfølgestation til trinbræt

Dengang var der en stationsforstander og en trafikekspedient, der hver især, når de havde ”vagten”, var hovedansvarlig for, at alt gik rigtigt til på stationen, at signalerne blev stillet, at bommene gik ned o.s.v.. Der var en trafikelev, der var under oplæring. Til stationen var knyttet en vognvægt, da stationsforstanderen som ”sidebeskæftigelse” havde funktion som ”Kongelig måler og vejer”, d.v.s. bevilling til at veje vejkøretøjer. Herudover var der to ekstraarbejdere, der tog sig af det mere fysisk prægede arbejde, en privat vognmand, der tog sig af godsudbringning og godsafhentning, og da den tids tog var postførende, var det en selvfølge, at postekspeditionen var placeret i stationsbygningen. Denne funktion gav beskæftigelse til en kontormand samt fire fuldtids- og et halvtidspostbud. På den tid var der også udbringning af eftermiddags- og aftenpost. Opgaverne på stationen dengang var mange. Til forskel fra i dag, hvor togtrafikken på Nordvestbanen stort set kun retter sig mod persontransport, blev der dengang på stationen ekspederet både større og mindre pakke- og godsforsendelser. Der var læssespor med pakhus og læsserampe beregnet for større forsendelser, bl. a. fra Øresø trævarefabrik og for læsning af sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik.

Med den gennemførte fjernstyring af Nordvestbanen og lastbilernes overtagelse af godstransporten, var der i 1973 ikke længere grundlag for at opretholde betjeningen på Svebølle Station, som siden da har haft funktion som trinbræt.

En udtjent stationsbygnings endeligt.

I 2002 havde DSB planen klar til en gennemgribende modernisering af Nordvestbanens stationsanlæg. Moderniseringen indebar en totalfjernelse af de ikke længere tidssvarende stationsbygninger i Regstrup og Svebølle. DSB oplyste i en pressemeddelelse: ”Moderniseringerne foregår ud fra ønsket om at skabe “gennemsigtige” og overskuelige stationsanlæg, der skal udtrykke enkelthed og robusthed og give et funktionelt og æstetisk miljø. Herudover lægger DSB vægt på en fælles identitet for strækningen, samtidig med at den lokale forankring bliver bevaret”. I perioden siden overgangen fra togfølgestation til trinbræt, d.v.s. i perioden efter 1973, er Svebølle stationsbygning blevet anvendt til forskellige formål. Kontorlokalerne blev indtil midten af firserne benyttet som postekspedition med tilhørende postbokse, og da postekspeditionen flyttedes til Svebølle Centret blev lokalerne stillet til rådighed for et beskæftigelsesprojekt, kaldet ”Bihulen”, der indtil stationsbygningens nedtagning i foråret 2003 fungerede som genbrugsbutik. Der blev endvidere på et tidspunkt etableret et mindre venterum med direkte adgang til perronen, men venterummet måtte hurtigt lukkes på grund af omfattende hærværk. Selv om mange sikkert begræder, at den bygning, der i mere end 100 år havde en central funktion for bylivet i Svebølle, ikke længere eksisterer, må det nok erkendes, at udviklingen havde overflødiggjort den gamle vedligeholdelseskrævende bygning, der i de sidste år, med plader for vinduerne til perronsiden, bestemt ikke var en pryd for byen..

Et nyt dobbeltdækkertog ankommer til Svebølle Station

Svebølle station i dag

****************************

Ovenstående om Svebølle station er skrevet af Flemming Paulsen og af arkivet indsendt til Kalundborg Folkeblad i efteråret 2010. Avisen har over 3 gange bragt det indsendte under rubrikken: “Historier fra lokale arkiver”

*********************

Nordvestbanen og Den gamle Banegård i Kalundborg

Vil du læse, hvad Niels A. Jensen, Kalundborg Lokalarkiv skriver om Nordvestbanen i Kalundborg Nyt, og vil du se billeder af den gamle banegård i Kalundborg, så klik på dette link og se side 20 i Kalundborg Nyt:

http://kalundborgnyt.livebook.dk/livebook.php?book=kalundborgnyt_KNY011111060000AA&userid=&key=&pagenum=1

Filmklippet med de ankommende tog er taget d. 27. juli 2009

 

DJKs Jubilæumstogs ankomst til Svebølle d. 15. januar 2011


 

Udgivet i Svebølle | 3 kommentarer

Kunst med Nekselø som motiv

Se kunstneren Erik Hoppe’s (1897-1968) billede fra Nekselø.
Erik Hoppe arbejdede hovedsageligt med motiver fra Københavnske gader og parker, især Søndermarken; skildrede i en bred, temperamentsfuld malemåde natur og mennesker i det urolige lys under træerne.

Klik på link’et (eller indtast, hvis det ikke er aktivt):
https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId=111055

 

Udgivet i Nekselø | Skriv en kommentar

Billeder fra Havnsø

Parti fra Havnsø, da der endnu var vinger på møllen (1981)

Foto Holbæk Amts Venstreblad v. fotograf Peter Andersen

I sommerhalvåret er der hver lørdag, når vejret tillader det loppemarked på havnepladsen umiddelbart øst for hotellet, – sådan også i 1988, som er året, hvor dette billede er taget:

 


Foto Søren Holmberg

Loppemarked på havnepladsen lørdag d. 11.  juni 2011

Foto:Flemming Paulsen

Nekseløbugten

Udgivet i Havnsø | Skriv en kommentar

Aunsø Kirke

Aunsø nye Kirke er indviet 25/11 1934, opf. af arkt. Aage Herløw, bygningssum 30.000 kr. Oprindelig var der på alteret et bronzekrucifiks i træramme, døbefonten fra den gl. kirke. Alterbilledet fra denne har tidligere været ophængt i kirkens vestende. To klokker.


Aunsø Kirke

 


(1934) Øresøvej 5, Gl. Svebølle
Nyttigt link – Vejviser vej til Aunsø Kirke:
http://www.korttilkirken.dk/kirkerA/aunsoe.htm
Kirken er tegnet af arkitekt Aage Herløw, der også har tegnet kirkerne i Alleshave (1928)
og på Nekselø (1931). Aage Herløw har oplyst, at han i sin kirkearkitektur var påvirket af benediktinernes proportionslære, og at han arbejdede bevidst med rummets dagsbelysning.Tilladelsen til byggeriet blev givet 26.10.1933. Grundstensnedlæggelsen foregik 10.05.1934. Rejsegildet blev holdt 10.07.1934. Indvielsen fandt sted 25.11.1934. Byggeudgifterne var 30.000 kr. Kirkeklokkerne, kirkesølvet, dåbskande, harmonium og gulvtæpper var gaver til kirken.

Kirkens indre præges af istandsættelsen 1970, hvor kor og alterparti blev helt nyindrettet, og farveholdningen i kirken blev ændret. Der kom et østvindue med glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen, der fungerer som altertavle. Det nye Starup-orgel med fire stemmer, der 1982 er udbygget med subbas, blev anbragt i skibets nordvestlige hjørne, medens det tidligere orgel havde stået på pulpituret. I 1990 blev en præstetavle hængt op i våbenhuset.

I 1985 blev parkeringspladsen øst for kirkegården anlagt. Servicebygningen med toilet, kontor og redskabsrum, der er tegnet af arkitekt Michael Madsen, blev taget i brug 1990.

Kirken er åben, når graveren er på kirkegården.
Kilde:
Viskinge og Aunsø sognes hjemmeside

 

Havsteen-Mikkelsen: Rude i koret – Opstandelsen – Tykt glas og cement, 240×118 cm. Foto: FP

 

Kirken som den fremtræder i dag

Det indvendige i Aunsø Kirke – Foto: FP

 

Aunsø Kirke indvendig fotograferet fra pulpituret. Over alteret se Svend Havsteen Mikkelsens glasmosaik visende korset med tornekransen indsat i dettes skæringspunkt. Foto: Flemming Paulsen

Aunsø Kirke indvendig fotograferet fra pulpituret. Over alteret se Svend Havsteen Mikkelsens glasmosaik visende korset med tornekransen indsat i dettes skæringspunkt. Foto: Flemming Paulsen

 

Aunsø Kirkes orgel - Leveret og opsat i 1970 som et Starup & Søn standardorgel. Foto: Flemming Paulsen

Aunsø Kirkes orgel – Leveret og opsat i 1970 som et Starup & Søn standardorgel. Foto: Flemming Paulsen

*********************************************************************

 

Billeder fra kirkens opførelse:

 

 

 

 

 

Præstetavlen:

Historik knyttet til Aunsø Kirke:
Den 24. nov. 2009 henvender Kirsten Saxtoft Jensen, Hovedgaden 45 Viskinge sig til menighedsrådet med oplysning om, at der i forbindelse med oprydning på gården beliggende på adressen Øresøvej 8 i Gl. Svebølle er fremkommet nogle papirer og dokumenter, der relaterer til Aunsø Ny Kirke’s tilblivelse. Gården har tilhørt Kirsten Saxtoft Jensen’s farfar Niels Peter Saxtoft. Niels Peter Saxtoft, der blev født d. 30. april 1884 og døde d. 6. juni 1951 kom til egen fra Odense i 1917 og bliver bosiddende på ovennævnte adresse. Niels Peter Saxtoft vælges i 1917 til sognefoged for Aunsø Sogn og bliver senere valgt til menighedsrådsformand for sognet.

Menighedsrådsformand Niels Peter Saxtoft. – 30.04.1884 – 06.06.1951

Niels Peter Saxtoft (30.04.1884-06.06.1951)
Sognefoged og menighedsrådsformand
Nedenstående er ét af de dokumenter, der blev fundet ved oprydningen:

  1. Den tids “opgørelse” over “Indgaaede Beløb til Aunsø ny Kirke i Svebølle”:

 

Udgivet i Aunsø, Kirker | Skriv en kommentar

Aunsø gl. Kirke

Vil du se tidligere sognepræst i Viskinge, Sven Hansen vise rundt i Aunsø gl. Kirke – klik på dette link: Sjællandsleden

Se et udsnit af arkivets billeder fra Aunsø gl. Kirke, der blev taget ud af brug i 1934 på grund af fugtproblemer, og læs efterfølgende om den gamle kirke.
_____________________________________________________________

 

Aunsø gl. Kirke før 1934Aunsø gamle Kirke da den endnu var i brug
Aunsø gamle Kirke før 1934Aunsø gamle Kirke indvendig
Aunsø gamle Kirke indvendig før 1934. Alterbilledet er malet af Mariane Frederikke Stub 1789-1842

Mariane Frederikke Stub 1789-1842 - Kristua i Getsemane 128 x 159 cm red. A
Alterbilledet i Aunsø gamle Kirke. Opbevares i dag i Aunsø Kirke. Alterbilledet forestiller Kristus i Getsemane.
Billedet er malet i 1826? af Mariane Frederikke Stub – Læs her: Alterbillede
Foto: Flemming Paulsen

Mindekrans fra den gamle Aunsø Kirke
Mindekrans fra 1901, af sølv, skænket af arbejderne på Aunsøgård og Svebøllegård. Sad oprindeligt på skibets nordvæg. Mindekransen blev i 1901 skænket til Aunsø gamle Kirke ved begravelsen af Aunsøgaards daværende forpagter, kammerjunker F. Tillisch (RD). I 1999 blev kransen skænket til Aunsø ny Kirke af et barnebarn til F. Tillisch. Kransen opbevares nu i Aunsø Kirke – Foto: Flemming Paulsen

De nye kalkmalerier i Aunsø gamle Kirke

 

De nye kalkmalerier i Aunsø gamle Kirke                                                                                     Foto: Flemming PaulsenNye Kalkmalerier i Aunsø gamle Kirke 1         De nye kalkmalerier i sakristiet i Aunsø gamle Kirke – Foto: Flemming Paulsen

Nye Kalkmalerier i Aunsø gamle Kirke 2                                                       Foto: Flemming Paulsen
Nye Kalmalerier i Aunsø gamle Kirke 3                     Kalkmalerierne blev udført omkring 1991 – Foto: Flemming Paulsen

Udsnit af det nye inventar - bænke fra 2001 i Aunsø Gamle Kirke                                                          Foto: Flemming Paulsen

Udsnit af det nye inventar (bænke) fra 2001. Aunsø gamle Kirke blev brugt som kulisse i forbindelse med filmoptagelserne til spillefilmen “Grev Axel”, der blev produceret i 2001.
I den forbindelse indsatte man bænkerygge uden sæder for at få kirken til at fremstå som som en passende kulisse. Menighedsrådet modtog 3000,- kr fra filmselskabet som tak for lån af kirken. Beløbet blev efterfølgende brugt til at forsyne bænkeryggene med sæder og fodstykker. Arbejdet blev udført af daværende graver Arly Petersen, der også påtog sig bemalingen af det nyindsatte inventar og det nødvendige farvevalg i den forbindelse.
F.P.

Konfirmandholdet (vel det næsidste i den gamle kirke) 1. okt. 1933Aunsø gamle Kirke set fra tårnrummet som kirken fremtræder i dag   Kirkerummet i Aunsø gamle Kirke, som det fremtræder i dag. Foto: Flemming Paulsen
Gudstjeneste i den gamle kirke 20. aug. 1989

Gudstjeneste  i den gamle kirke d. 20 aug. 1989

– o –

Aunsø gamle Kirke

Avnsø kirke og gård tegnet på grundlag af matrikelkortet fra 1807 og brandtaxationen 1818. Efter Ganshorn 1981

Avnsø kirke og gård tegnet på grundlag af matrikelkortet fra 1807 og brandtaxationen 1818. Efter Ganshorn 1981

 


Der er stadig liv i og omkring den gamle kirke, – som det ses hvert år d. 5. juni
(Foto d. 5. juni 2010)
Ved Gl. Svebølle, for enden af Aunsøgårds Alle ned til søen Aunsø
Nyttigt link – Vejviser til Aunsø gl. Kirke:
http://www.korttilkirken.dk/kirkerA/aunsoegl.htm
Den ældste del af Aunsø gamle kirke er efter Nationalmuseets vurdering opført i 1200-tallet. Kirken er bygget som privat kapel til den dengang kongeligt ejede Aunsøgård, der nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog (1231).
Området, der lå i den nordvestlige del af det store Læsøholm sogn, blev ifølge Roskildebispens jordebog senere udskilt som et selvstændigt sogn. Befolkningen her har søgt kirke i gårdens kapel, mens man i den resterende del fortsatte med at benytte Læsøholm kirke, nu kaldet Holmstrup. Oprettelsen af det nye sogn synes at have fundet sted i tiden mellem 1323 og jordebogens affattelse i 1370’erne.
1453 nævnes kirken som anneks til Viskinge, og det er den fortsat. 1567 omfattede sognet kun 18 tiende-ydere. Gården og kirken var efter reformationen fortsat i kongeligt eje og benyttedes især ved jagter i det skovrige terræn. 1582 tillod Frederik II kirkeværgerne indtil videre at oppebære kongetiende til kirkens bygning. 1619, under Christian IV, fik lensmanden på Kalundborg, Steen Brahe, befaling til at istandsætte den brøstfældige kirke med hjælp fra lenets kirker. 1699 solgte kongen ejerskab og kaldsret for såvel Viskinge som Aunsø til historikeren, kancelliråd Niels Slange. Kirken havde herefter samme tilhørsforhold som hovedkirken indtil overgangen til selveje 1911.
Muligvis har der været en træbygning som forgænger for den nuværende stenbygning, hvis ældste del sandsynligvis er fra 1200-tallet. Senere er bygningen forlænget mod vest og har på sydsiden fået våbenhus. Sidst i 1400-tallet er koret erstattet af det nuværende langhuskor. Tårnet
er sandsynligvis også fra denne periode. I det århundrede er også hvælvene blevet indbyggede. Sakristiet på nordsiden er fra begyndelsen af 1500-tallet. Våbenhuset er på den tid blevet ombygget. Jernvinduerne er indsat o. 1870.
I kirkeskibet ses en blændet norddør. Blændingen er sket før hvælvslagningen. Den blændede syddør er ikke oprindelig. På våbenhuset springer den ombyggede taggavl med sin meget mærkværdige blændingsdekoration i øjnene. Langs kirkens nordvæg løber en gammel vej, der kommer fra det oprindelige vadested mellem den stadigt eksisterende søndersø og den i 1880’erne udtørrede nordsø. Sakristiet er bygget ud over vejen.
1931 ansøgte menighedsrådet med henvisning til kirkens afsides beliggenhed samt fugtighed og ubekvemme begravelsesforhold om tilladelse til at lukke den og i stedet opføre en ny på annekskirkegården, der var anlagt ved Gl. Svebølle. Ønsket blev imødekommet 1933, men på betingelse af at den gamle kirke bevaredes som begravelseskapel og vedligeholdtes af menighedsrådet efter synslovens bestemmelser. Alligevel forfaldt kirken snart, og o. 1950 var der planer om at nedbryde ødekirken og lade den genopføre i købstadsmuseet Den Gamle By i Århus. Tanken blev dog afvist, og 1952-53 gennemførtes en stærkt tiltrængt istandsættelse, hvor tagene blev sikrede og revner i murværket udbedret. I 1981 blev de fortsatte fugtgener søgt afhjulpet ved dræning og åbning af dør og vinduer.
Noget af kirkens inventar blev flyttet til den nye kirkebygning. Det drejer sig om den romanske granitdøbefont, pengeblokken, alterstagerne fra det 16. eller 17. årh., altersølvet fra 1703 og et maleri fra 1826 af Mariane Stub, der blev brugt som altertavle fra 1840. Det øvrige inventar er fjernet 1947.
Kirkeklokken fra 1701, der har et tværmål på 66 cm, hænger i tårnet. Dens latinske indskrift lyder i oversættelse: ‘Mig støbte Steffen Scherrenbein borger i København det Kristi år 1701 på befaling og bekostning af Aunsø kirkes patron den ædle Niels Slange kongelig råd.’
En mindekrans af sølv, der blev skænket af arbejderne på Aunsøgård og Svebøllegavn samt beboere i Aunsø Sogn, da gårdens forpagter, kammerjunker F. Tillich, Ridder af Dannebrog, blev begravet i 1901, og som tidligere hang på nordvæggen i skibet, blev i 1999 skænket til kirken af et barnebarn.
Korsene, der nu hænger over alteret, er lavet i 1989 af Hans Lundsgaard, Vig. Det latinske kors er lavet af træet fra en taks, der groede lige uden for kirken. Hjulkorsene er fremstillet af moseeg. De har størrelse og form som det gamle indvielseskors, der findes på skibets sydvæg.
Bænkene, der nu står i i skibet, er fremstillet, da kirken i 2000 dannede kulisse ved optagelse af spillefilmen “Grev Axel”, der foregår i 1783. I 1991 blev der i kirken optaget en scene til spillefilmen “Planetens spejle”. Desuden er der optaget to reklamefilm i kirken.
Studerende ved Kunstakademiets Konservatorskole har siden 1994 med mellemrum benyttet kirken til øvelser. I 1996 udførte de studerende i sakristiet kalkmalerier, der er kopi af udmalingen i sakristiet i Bregninge Kirke nærved. I Aunsø kirke er der ikke fundet andet end viekors og dekorationer.
Kirken er åben altid, undtagen i dagene omkring en offentlig koncert grundlovsdag og en gudstjeneste om sommeren. Ødekirken benyttes altså nu to gange om året.
Kilde: Viskinge og Aunsø Sognes hjemmeside

 

Foto af Aunsø gamle Kirke. På billedet ses pastor P.M.Chr. Pedersen,  Sognepræst: 1899 – 1910, død 1911


Aunsø Gl. Kirke.  – Bemærk våbenhuset med den ejendommelige sammenflikkede blændingsgavl

Læs mere om kirken ved at klikke på pdf-filen:  Danske Kirker og Præstegårde – Aunsø

**********************************************************************************

Vil du opleve tidligere sognepræst Sven Hansen ved Viskinge og Aunsø kirker vise rundt i Aunsø gl. Kirke så se indslaget fra TV2ØST serie “Sjællandsleden” – etapen fra Jyderup til Svebølle –
Klik på linket:
http://www.tv2east.dk/video/2011-04-19/jyderup

Udgivet i Aunsø, Kirker | Skriv en kommentar

Aunsøgård

Se et udvalg af arkivbilleder fra livet på Aunsøgård, da der var arbejde til mange hænder!

Høstarbejde på Aunsøgård før i tiden –

Høstfolk Aunsøgård
Aunsøgård omkring 1940 – Øresøvej – Frederik Jensens Hus
Høstfolk – negene sættes i traver.

Aunsøgård – kaffe i marken – i midten Fru Tillich


Aunsøgård – middagspause
Aunsøgård mejeri

Udgivet i Aunsø | Skriv en kommentar

Aunsø Sogn


Aunsø (Agnsø, 1231 Angsethorp, c. 1370 Aghnesiø)

Aunsø Sogn har to kirkebygninger, men der er ikke nogen by, der hedder Aunsø. Byen hedder Svebølle, og der ligger ikke nogen kirke. Den gamle kirkebygning ligger ved søen Aunsø. Kirken blev bygget i middelalderen som kapel til den dengang kongeligt ejede Aunsøgård. Kirken blev allerede før reformationen sognekirke og var det, indtil en ny kirke blev bygget i 1934 nærmere landsbyen, der nu hedder Gammel Svebølle. Stationsbyen, der nu hedder Svebølle, er blevet den store by i området og har rådhus, skole, politi, lægehus, ældrecenter, børnehave, supermarkeder og idrætshal, men altså ingen kirke. Byen er vokset ud over sognegrænsen mod Viskinge, der er det andet sogn i pastoratet.

Sognet har 1.239 indbyggere (2008) og ligger i den del af Kalundborg Kommune, der indtil 01.01.2007 udgjorde Bjergsted Kommune.
I kirkelig henseende hører Aunsø Sogn fra 01.01.2007 til Kalundborg Provsti i Roskilde Stift.
Viskinge Sogn og Aunsø Sogn udgør et pastorat med en præst.
Viskinge-Aunsø Pastorat har 3.047 indbyggere (2008), hvoraf 2.694 er medlemmer
af folkekirken.

Sognets hjemmeside – klik her:  Aunsø Sogn

Udgivet i Aunsø, Kirker | Skriv en kommentar

Alleshave Kirke

Alleshave (Allershave, 1231 Aluærshaghæ)

Kirken, der er en filialkirke og hører til Bregninge Sogn, er opført i 1928 (indviet 9/12), arkt. Aage Herløw, bygningssummen 21.000 kr.; uden tårn; altertavle af træ, rødbrun, dekoreret med vinranker og -klaser; freskomaleri (opstandelssen) i koret af R. Rud-Petersen (elev af Joakim Skovgaard). Ved kirken har der tidligere været ansat en kaldskapellan. Fra 1950 – 1953: Forfatteren og præsten Erik Aalbæk Jensen.
Før Saltbæk Vigs udtørring lå byen på den halvø, der skilte vigen fra Kattegat, og vandet indenfor kaldtes Allershave Vejle.

 

Udgivet i Alleshave, Kirker | Skriv en kommentar

Viskinge-Aunsø Sognegårds indvielse

Sognegårdens indvielse d. 4. november 2010 i billeder:

Viskinge Kirkes Gospelkor under ledelse af organist Timon Müller.

Under afsyngelsen af “We shall overcome” går gudstjenestedeltagerne i fakkeltog til den ny sognegård.

Det stemningsfulde fakkeltog bevæger sig over kirkegården.

Gudstjenestedeltagerne ankommer til sognegården gennem den ny låge i kirkemuren. – Sognepræst Sanne B. Kristensen tager imod.

Gæsterne ankommer til hovedindgangen

Der ventes på, at “snoren” bliver klippet!


Provst Jørn Noe klipper “snoren”.


De mange fremmødte gæster indtager deres pladser.

Menighedsrådsformand Knud Kierkegaard holder sin tale. Kierkegaard giver i sin tale en fyldig orientering om hele byggeforløbet. En konklusion er, at selvfølgelig skal vore sogne også have en sognegård, – vi skal ikke kun være med til at betale til de andre!

Provst Jørn Noe giver sognegården gode ord med på vejen.

Rådgivende ingeniør Per Hagemann udtrykker ligeledes gode ønsker og takker for godt samarbejde.

Sognepræst Sanne B. Kristensen udtrykker stor glæde over den ny sognegård og orienterer om de forventninger, menighedsrådet har til de nye “rammer”.
Sognepræst Sanne Kristensen gør i sin tale opmærksom på, at skal rammerne fyldes ud, så er der brug for mange frivillige “hænder”!

Tidligere sognepræst Sven Hansen har også nogle gode ord at sige og orienterer bl.a. om de overvejelser, der i tidens løb er gjort med henblik på at etablere tidssvarende mødelokaler.

Der gøres klar til DR-pigekorets medvirken.

I køkkenet er der travlhed!

Den rette plads er fundet til Susette Skovgaard Galster’s gave.

Et af mødelokalerne i den ny sognegård.

DR-pigekoret gør sin entré – chefdirigent Michael Bojesen ses i baggrunden.

Michael Bojesen taler til det forventningsfulde publikum.

DR-pigekoret i aktion under afsyngelsen af “Plant et træ”.

Pigekoret med dirigent Michael Bojesen

Som det ses, består DR-pigekoret af søde og kønne piger!

Ikke sandt!

Sognepræst Sanne Kristensen takker DR-pigekoret og de fremmødte for en helt fantastisk og vellykket aften.  – Forinden havde der været en stående applaus til DR-pigekoret, hvorefter dirigent Michael Bojesen bad om at få lyset slukket, mens pigekoret som ekstranummer sang “Fred hviler over land og by”.

FP:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 
 

 

Udgivet i Kirker, Viskinge | Skriv en kommentar

Viskinge-Aunsø Sognegård

 

Viskinge-Aunsø Sognegård den 15. august 2012 – Foto: FP

Historik:

Indvielsesdagen forViskinge-Aunsø Sognegård nærmer sig!
Ved Flemming Paulsen d.  1.  okt. 2010

Der er nu gået mere end 5 år siden, tanken om at bygge en sognegård første gang blev luftet i Viskinge-Aunsø menighedsråd. Allerede flere år før havde rådet erkendt, at noget måtte der gøres, da det eksisterende mødelokale i præstegården, d.v.s. konfirmandstuen, ikke længere var tidssvarende. Forskellige muligheder var blevet undersøgt, men alle var blevet forkastet. Den seneste, der indebar en total ombygning af det indvendige i præstegården, blev opgivet, fordi den var for dyr. I efteråret 2005 lå de første skitser til en sognegård bygget på kirkens jord ved Viskinge Kirke på tegnebrættet. Det skulle vise sig, at en byggesag af den karakter, er en omstændelig affære. Det første spadestik til sognegården blev således først taget i marts måned dette år. Byggeriet, der stort set er forløbet planmæssigt, nærmer sig nu sin afslutning. I løbet af sommeren begyndte spørgsmålet om, i hvilket omfang sognegården vil kunne tjene lokale interesser at trænge sig på. Menighedsrådet besluttede at tage sognebørnene med på råd. I Svebølle Centret blev der lørdag d. 8 august uddelt sedler med en kort orientering om sognegården. Efterfølgende blev der, når lejlighed bød sig uddelt flere sedler. På den uddelte seddel kunne man anføre, hvad der måtte være af forslag til aktiviteter, der passende kunne henlægges til sognegården. Forslagsstillerne blev stillet i udsigt, at de med deres deltagelse var med i lodtrækningen om 2 flasker rødvin. Denne lodtrækning fandt sted d. 8. september, og vinderen, der ikke ønsker sit navn nævnt, har modtaget sin ”belønning”. De indkomne forslag til brug af sognegården fordeler sig særligt i tre hovedgrupper: 1) Kulturelle arrangementer, d.v.s. koncerter, teater, billedudstillinger, foredrag, salmesang med orientering om vore kendte og mindre kendte salmedigtere. 2) Arrangementer for børn og unge. Det kunne være klubaktiviteter, legestue, teater, kor og billedudstilling og koncerter, der henvender sig til denne gruppe. 3) ”Sociale” tiltag i form af café-arrangementer, hvor tiden kunne fordrives med forskellige former for spil, sang, samtale og fortælling eller bare som ”værested”. Muligheden for, at sognegården kunne tjene som mødested for integration mellem danskere og nydanskere, er også blevet nævnt. Menighedsrådet er taknemmelig for den interesse, der er kommet til udtryk ved de indkomne forslag, og takker ikke mindst dem, der har meldt sig som frivillige til at give en hånd med ved de kommende arrangementer i sognegården. Hvis alle drømmene skal realiseres har menighedsrådet dog brug for, at der melder sig endnu flere. Som det ser ud nu, vil sognegården blive taget i brug i forbindelse med et indvielsesarrangement i begyndelsen af november. De nærmere omstændigheder i forbindelse med dette arrangement vil blive meddelt gennem dagspressen og på sognenes hjemmeside.

 

Fra rejsegildet d. 25. juni 2010

 

Hvad skal Viskinge-Aunsø Sognegård bruges til?

Byggeriet at Viskinge-Aunsø Sognegård er nu ved at tage flot form..

25.juni var huset klart til rejsegilde og håndværkerne har benyttet sommerens gode vejr til, at arbejdet har kunnet løbe planmæssigt frem, og Menighedsrådet er derfor allerede nu i gang med at tage stilling til farver, fliser, møbler og andet inventar, så huset kan stå klar til indvielse i løbet af oktober 2010.

Men ét er de ydre rammer – noget andet er indholdet, der skal ”puttes” i dem. Noget giver sig selv: Undervisning af konfirmander og mini-konfirmander, menighedsrådsmøder og andre møder, præstekontor og sekretær-kontor – udlån til mindesammenkomster formodentligt og andet lignende. Men hvilke andre idéer og ønsker er der i sognene til, hvad sognegården kan bruges til? Børneklub f.eks.? eller ungdomsklub? Foredragsaftenerne og sangeftermiddage? Studie-kredse? Strikkeklub? Mulighederne er mange – og for at høre så mange forslag som muligt, lægger Menighedsrådet op til en dialog med sognenes indbyggere på Centertorvet lørdag den 7.august fra 10-13. Menighedsrådet håber den dag at komme i dialog med  så mange som muligt interesserede – og forhåbentligt derfor også at komme derfra med mange gode idéer til, hvordan sognegården kan bruges som en ramme for sognelivet.

Sognepræst Sanne B. Kristensen

Byggeforløbet i billeder:

De første “spadestik” til sognegården er nu taget d. 18. marts 2010

Det første spadestik er nu taget d. 18. marts 2010 – Foto: FP

Det første spadestik er nu taget d. 18. marts 2010 – Foto: FP

 

Byggepladsen d. 25. marts 2010 – Foto: FP

 

 

 

 

 

Soklen er støbt d. 2. april 2010 – Foto:FP

Sognegårdsbyggeriet d. 1. juni 2010 – Foto: FP

Sognegårdsbyggeriet d. 1. juni 2010 – Foto: FP

 

Ultimo februar 2010:Viskinge-Aunsø Menighedsråd har nu alle tilladelser på plads for opførelsen af Viskinge Sognegård, der skal opføres umiddelbart øst for Viskinge Kirke. Byggeriet forventes påbyndt i løbet af marts/april 2010. Efter planen skulle byggeriet stå færdigt i oktober 2010. Vi glæder os meget til at få bygget huset og til de aktiviteter, det gerne med tiden skal danne ramme om.
Sidste nyt:
Den 21 dec. 2009 blev der afholdt licitation over byggeriet, og efterfølgende blev der holdt byggemøde d. 7. jan. 2010 med henblik på at få brikkerne til at falde på plads.

Byggeriet forventes påbegyndt først i april 2010 og afsluttet, så der kan holdes indvielse i løbet af oktober d.å.
Fra rejsegildet d. 25. juni 2010:


 

 

 

 

 

Udgivet i Kirker, Viskinge | Skriv en kommentar